Fredag den 17. januar 2020

Professor Niklas Sivelöv uropfører klaverkoncert af Smaldone

Klaverprofessor Niklas Sivelöv uropfører klaverkoncert i New York

DKDM's klaverprofessor Niklas Sivelöv har fået skrevet en klaverkoncert til sig af komponisten Edward Smaldone, som er professor ved The Aaron Copland School of Music, Queens College NYC.

Klaverkoncerten Concerto for Piano and Chamber Orchestra (2020) vil blive uropført den 11. juni 2020 på The Miller Theater, Columbia University i New York City af the Orchestra of the League of Composers under ledelse af Louis Karchin og med Niklas Sivelöv som solist.

Niklas Sivelöv, træblæserprofessor Max Artved og DKDM-studerende har ved flere lejligheder samarbejdet med professor Edward Smaldone, bl.a. har DKDM-studerende uropført "The Beauty Within Arms Reach" for træblæserensemble ved en koncert på DKDM i 2017.

Læs mere om Niklas Sivelöv
Læs mere om Edward Smaldone