Christina Lauridsen

Stilling
timelærer
Uddannelsesretning
Træblæsere: fløjte, obo, klarinet, fagot, saxofon
Fagområde
Blokfløjte

Christina er uddannet blokfløjtenist ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2011 og underviser i blokfløjte på Københavns musikskole.

Christina har i mange år undervist på en række musikskoler, aftenskoler og i privat regi. Det motiverer hende at finde på nye metoder og ændre små parametre i sin undervisning for at få eleverne til at blomstre og vokse.

I 2019 valgte hun at tage initiativ til Danmarks første Blokfløjtefestival. Målet for festivalen er at vedligeholde interessen for blokfløjte, skabe fornyelse og dyrke fællesskabet for både børn og voksne, amatører som professionelle.

Som udøvende musiker har hun en forkærlighed for den moderne nykomponerede musik og spiller i blokfløjte/guitar duoen Duo Oldrup/Lauridsen. Med denne duo har hun udgivet cd’en “Eyktime”.

Læs mere om Christina på www.christinalauridsen.dk