Michael Malmgreen

Stilling
timelærer
Uddannelsesretning
Strygere: violin, bratsch, cello, kontrabas
Fagområde
Violin
Område
Undervisning

Michael Malmgreen er uddannet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos professor Erling Bloch. Diplomeksamen i 1967 med udmærkelse. Samme år medlem af Det Kgl. Kapel og solospiller fra 1970.

Studier i Rom hos prof. Alberto Lysy. Medlem af det argentinske kammerorkester "Camerata Bariloche" i 1968-70 og turnerede i Sydamerika, Mellemamerika, USA samt det meste af Europa. Har undervist i en årrække på kurser i Argentina, Italien, Spanien samt Schweiz.

Underviser ved Det Fynske Musikkonservatorium fra 1980-85. Har siden 1985 undervist i violin og kammermusik på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. 

Michael Malmgreen har medvirket i mange internationale festivaler, bl.a. adskillige gange i Yehudi Menuhin Festivalen i Gstadt, Schweiz, Menuhin-Lysy Festivalen i Amsterdam, Paris og London. Har spillet både som solist og kammermusiker ved koncerter bl.a. sammen med Yehudi Menuhin, Hephzibah Menuhin, Alberto Lysy, Maurice Gendron, Martha Argerich og Ana Chumachenco.

Medlem af Dania-Kvartetten, Dania-Trioen og Kreisler-Duoen. Stiftede i 1973 kammerorkestret "Københavns Kammersolister", som siden har spillet utallige koncerter i Danmark og turneret i Sverige, Tyskland, Australien og New Zealand samt indpillet cd.

1973-83 kunstnerisk leder af "Maribo Kammermusik-festival". Siden 1978 kunstnerisk leder af Glyptotekets Sommerkoncerter. Fra 1989-93 formand for Det Kgl. Kapels Koncertkomité.

Har siden 1990 været bestyrelsesmedlem i Jacob Gades Legat. Siden 1976 næstformand i Kammermusikforeningen af 1911 - formand fra 2005. Fra 1999 formand for Berlingske Tidendes Musikkonkurrence. Fra 1997 bestyrelsesmedlem i Kammermusikforeningen af 1868 ("Natmandsforeningen").