Sven-Ingvart Mikkelsen

Stilling
professor
Uddannelsesretning
Orgel og kirkemusik
Fagområde
Orgel og kirkemusik
Område
Undervisning

Baggrund

Organisten Sven-Ingvart Mikkelsen (f. 1955) er en af de mest alsidige musikere på den danske orgelscene, og allerede ved sin debut i 1982 gjorde han sig bemærket med et koncertprogram med vægtige tyske og franske orgelklassikere.

Sven-Ingvart er uddannet fra musikkonservatorierne i Esbjerg og København, og han har suppleret med studier i Wien hos prof. Michael Radulescu, samt i Paris hos organisterne Marie-Claire Alain og André Isoir.

Sven-Ingvarts virke som organist er præget af en stor nysgerrighed efter at afprøve nye veje for koncertprogrammer og sammenspilsmuligheder, og denne nysgerrighed og musikglæde ønsker han at give videre til de næste generationer af organister gennem sin undervisning. Desuden har han en stor interesse i orgelbyggeri, historiske orgler og i det hele taget en forkærlighed for snævre, uudforskede emner inden for orgelhistorien, hvilket bl.a. kommer til udtryk i hans forskning og udgivelser.

Undervisning

Sven-Ingvart Mikkelsen er faggruppeleder for orgel, kirkemusik, tidlig musik og consort og siden 1. december 2019 professor ved DKDM.

Tidligere har han været ansat på både Vestjysk og Syddansk Musikkonservatorium og har afholdt kurser og forelæsninger på konservatorier og musikhøjskoler i Danmark og udlandet

Kunstnerisk praksis

Sven-Ingvart har en omfattende koncertvirksomhed bag sig med koncerter i en lang række europæiske lande samt Nord- og Sydamerika og Asien.

Hans musikalsk nysgerrighed, har bl.a. ført til opdagelsen af J.A. Scheibes orgelsonater, som han har dokumenteret med såvel en cd-indspilning som udgivelse af nodematerialet. Han har sammensat koncertprogrammer af mere eksperimenterende karakter som for eksempel musik for orgel og det bretonske folkemusikinstrument Bombarde, og så er det blevet til en lang række koncerter med violin og orgel med en konstellation af klassisk musik og ”klassiske” bearbejdelser af symfoniske rock-klassikere.

Den franske barokmusik og dens liturgiske plads side om side med gregoriansk sang har fascineret Sven-Ingvart i en sådan grad, at han har forsket i en stiltro opførelse af den gregorianske sang i flerstemmig barokstil. Hans ansættelse som organist ved Frederiksborg Slotskirke har ført flere CD-udgivelser med sig samt en bogudgivelse om det historiske Compenius-orgel fra 1610, og han var i 2010 arrangør og kunstnerisk leder af ”Festival for historiske musikinstrumenter” på Frederiksborg Slot.

Udviklingsvirksomhed

KUV

Orglet som orkestersubstitut – Sven-Ingvart Mikkelsen

Transkriptioner af A. Vivaldis De Fire Årstider og Chaussons violinkoncert Poéme for violin og orgel samt Richard Strauss’ Vier Letzte Lieder for sopran, violin og orgel. I forlængelse heraf en række orgeltranskriptioner af symfoniske rockklassikere, i visse tilfælde genkomponeret med indføjelse af citater af J.S. Bach.

PUV

2023 Udarbejdelse af en håndbog for organister med en kortfattet introduktion til de forskellige arbejdsområder, som organistarbejdet omfatter

Forskning

2019: Udgivelse af et dokumentationstillæg til bogen ”The Compenius Organ” fra 2012. Indeholdende alle endnu ikke offentligt tilgængelige væsentlige dokumenter om Compenius-orglet. Udgivelsen er støttet af Wroblevskis Fond og Frobenius Fonden. Bogen ”The Compenius Organ – Measurements and Descriptions” udgives i samarbejde med forskningschef Thomas Lyngby af Frederiksborgmuseet.

2016: Udgivelse af Johann Adolph Scheibe’s orgelværker (3 sonater) på forlaget Mixtur samt udgivelse af cd-indspilning af Scheibes orgelværker. Udgivelsen præsenteret i forbindelse med Copenhagen International Organ Festival 2016

1998-99: ”Fransk orgelbarok og gregoriansk sang” – et års forskningsophold i Frankrig med studier og vejledning hos blandt andre Jan Willem Jansen, Emanuel Mandrin, Susan Landale. Rapport med redegørelse for resultater.

I forlængelse heraf CD-udgivelser af Grigny Premier livre d’Orgue (2010), F. Couperin Messe pour les Couvents (2014), J.-A. Guilain 4 Suites pour le Magnificat (2015), Bogudgivelsen ”Fransk barok og gregoriansk sang” på forlaget Mixtur (2016).

Sven-Ingvart har blandt andet spillet koncert i Notre Dame i Paris, Washington National Cathedral, Saint Thomas Fifth Av. New York og Victoria Concert Hall i Singapore.

2022: Berlin, Masterclass på Universität der Künste

2017: Krakow, Masterclass og koncert på konservatoriet.

2014: Rio de Janeiro, masterclass i ”Nossa Senhora do carmo da Lapa”.

2012: Paris, Conservatoire de Saint-Maur, masterclass.

2011: Parma, Conservatorio di Musica - 3 dages masterclass.

2010: Parma, Conservatorio di Musica. ”Buxtehude, Bruhns og Böhm.” - 3 dages masterclass.

2007: University of California, Los Angeles. ”Scandinavian Organ Music”.

2004: ”Buxtehude to present” – koncert og masterclass for orgelstuderende ved UCLA

1997: Colorado State University, Fort Collins. ”Danish Organ Music”.

1993: Hamburg, Hochschule für Musik. ”Dänische Orgelmusik”.

1993:  Malmö, Musikhögskolan ”Orgelns funktion – En mångsidigare maskin än vi trott?
Orgelns musikaliska ”roller”: ackompanjemangs-, kammarmusik-, orkester- och soloinstrument, orkestersubstitut.”

Underviser på MGK på Sct. Annæ Gymnasium

Ansvarlig for orgelundervisningen ved talentcamp og åbent-hus-arrangementer på DKDM.

1995-                 Censor ved konservatoriernes afsluttende eksamener - udnævnt af kulturministeriet

2010                    Medlem af bedømmelsesudvalg under det svenske Högskoleverket vedrørende
ansøgning fra Ersta Sköndal Högskola om eksamensret.

2006-07             Evaluering af svenske musikuddannelser – medlem af nordisk evalueringsgruppe under det svenske Högskoleverket - besøg på fem svenske konservatorier med efterfølgende udarbejdelse af rapporten ”Utvärdering av grund- och forskarutbildning inom musikerutbildningerna vid svenska universitet och högskolar - Kvalitetsgranskning”

2017-                  Bestyrelsesmedlem i Sjællands Kirkemusikskoles bestyrelse

2003-                  Orgelkonsulent for diverse menighedsråd i sager om restaurering, projektering, nybygning af orgler.

2002-16             Tilsynsførende med det historiske Compenius-orgel på Frederiksborg med ansvar overfor Slots- og Ejendomsstyrelsen.

Node-/bogudgivelser

Vivaldi, Antonio
De fire årstider (arr. for violin og orgel af Sven-Ingvart Mikkelsen)
Edition Egtved 1996, MF557-A, MF557-B, MF557-C, MF557-D

Scheibe, Johann Adolph
Three Trio Sonatas for Organ (kritisk udgave ved Sven-Ingvart Mikkelsen)
Forlaget Mixtur 2016, FMX01-018

Mikkelsen, Sven-Ingvart
Gregoriansk Sang og Fransk Barok
Forlaget Mixtur 2016, FMX02-010 (Udgave med 3 CD’er FMX02-010CD)

Mikkelsen, Sven-Ingvart; Lyngby, Thomas (red.)
The Compenius Organ – Measurements and Descriptions
Nationalhistorisk museum, Frederiksborg Slot 2019

Røllum-Larsen, Claus; Lyngby, Thomas; Mikkelsen, Sven-Ingvart; Nørfelt, Henrik Fibiger (red)
Compenius-orglet 1610-2010
Det danske Orgelselskab & Nationalhistorisk museum, Frederiksborg Slot 2012 (213 sider inkl. dvd.)

Mikkelsen, Sven-Ingvart (medredaktør)
Dansk Orgelmusik I og II
Udgivet på Kirkemusikforlaget 2007-10         

CD-udgivelser

Stairway to Bach
Rock classics with a hint of Bach
Sven-Ingvart Mikkelsen
OUR Recordings 8.226920

Johann Adolph Scheibe
Sonatas for Organ
Sven-Ingvart Mikkelsen
CDK 1169         

Hans Matthison-Hansen
Six Fantasias for Organ
Sven-Ingvart Mikkelsen
CDK 1125

Jean-Adam Guilain
4 suites pour le Magnificat    
Vox Gregoriana, Sven-Ingvart Mikkelsen
CDK1149

Francois Couperin
Messe pour les Couvents
Vox Gregoriana, Sven-Ingvart Mikkelsen
CDK1142

Nicolas de Grigny
Prémier livre d´Orgue
Ensemble Vox Gregoriana, Sven-Ingvart Mikkelsen
CDK1031-32

400 Years of Danish Organ Music
Sven-Ingvart Mikkelsen
CDK 528-30 - nomineret som ”Årets danske klassiske solo-indspilning”

Georg Böhm
Complete Organ Works, Vol. 1
Sven-Ingvart Mikkelsen
Kontrapunkt 32213

Georg Böhm
Complete Organ Works, Vol. 2
Sven-Ingvart Mikkelsen
Kontrapunkt 32239                   

Nicolaus Bruhns
Complete Organ Works
Sven-Ingvart Mikkelsen
Kontrapunkt 32198                   

Organ Music by J.S. Bach, Anton Heiller, Peter Møller
Sven-Ingvart Mikkelsen
Point 474475

Retro Rock II for Violin and Organ
Jochen Brusch, Sven-Ingvart Mikkelsen
CDK 1078         

Orgabard ­- Music for Bombarde & Organ
Jens Rømer, Sven-Ingvart Mikkelsen

Var. composers
Chamber Music with the Compenius Organ
Sven-Ingvart Mikkelsen, Lene Langballe, Roberto Falcone 

Retro Rock for Violin and Organ
Jochen Brusch, Sven-Ingvart Mikkelsen
CDK 750            

J.S. Bach
Six Sonatas for Violin and Organ
Jochen Brusch, Sven-Ingvart Mikkelsen
CLASSCD 718-719                       

Salmer til tiden – Korssilhuetter
Maren-Maria Baun, Aksel Krogslund Olesen, Finn Rosenberg, Birgitte Kyed, Pia Andersen, Lilly Schulz, Løgumkloster Vokal Ensemble, Sven-Ingvart Mikkelsen
CLASSCD 414

C. Saint-Saëns, Gabriel Faure
Oratorio de Noël, Cantique de Jean Racine
Tinebeth Hartkopf, Bolette Bruno Hansen, Jan Lund, Lars Fentz Krogh, Joost Schelling, Bente Sørensen, Løgumkloster Vokal Ensemble, Sven-Ingvart Mikkelsen
CLASSCD 253

Antonio Vivaldi
The Four Seasons – transcribed for Violin and Organ
Jochen Brusch, Sven-Ingvart Mikkelsen
CLASSCD 333  

Max Bruch
Konzerte (Suite für Orgel und Orchester)
Jochen Brusch, Sven-Ingvart Mikkelsen, Tübinger Ärzteorchester, Nobert Kirchmann
ebs 6049           

Wolfgang von Siebenthal
Kompositionen für Violine und Orgel (Phantasie und Metamorphosen)
Jochen Brusch, Sven-Ingvart Mikkelsen        

"Poème" French Romantic Music
Jochen Brusch, Sven-Ingvart Mikkelsen
CAN 33012

Stenhammar, Olsson, Svendsen, Sinding, Grieg, Bull, Henriques, Gade, Lange-Müller
Scandinavian Romantic Music for Violin and Organ
Jochen Brusch, Sven-Ingvart Mikkelsen
CAN 33011