Cumulus vandt 1. pris i Oslo
DKDM-blæserkvintetten Cumulus vandt 1. pris i Nordic Wind Competition, som fandt sted 10.-11. november i Oslo. Foruden Cumulus havde DKDM-kvintetten Vayu Winds også kvalificeret sig til finalen.
Cumulus består af Elise Busch-Madsen, fløjte, Christian Skovlund, obo, Tekla Nilsson, klarinet, Bjarke Schousboe, fagot, og Esben Stig Rasmussen, horn.
Begge ensembler studerer hos professor Max Artved på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Læs mere om Nordic Wind Competition.