Solistklassestuderende vinder 1. pris

Accordeonist Radu Ratoi har vundet Societa Umanitaria for europæiske konservatoriestuderende

Accordeonist Radu Ratoi vandt den internationale konkurrence Societa Umanitaria, som blev afholdt i oktober i Milano. Konkurrencen var for både solister og kammerensembler inden for alle instrumentgrupper. Deltagerne var udvalgt fra europæiske konservatorier samt Sydkorea og Kina. Det er første gang, at en studerende fra DKDM har vundet konkurrencen, og første gang at vinderen er en accordeonist. 

Radu Ratoi studerer i solistklassen hos professor Geir Draugsvoll på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Læs mere om konkurrencen på umanitaria.it og deres facebook-side (opslag 6. oktober)