Optagelsesprøver for blokfløjte og cembalo


Optagelsesprøven består af følgende dele: 

Hovedfag

Ved udfyldelse af ansøgningsskemaet skal du aflevere en repertoireliste over de valgte værker, som vil blive fremført under optagelsesprøven. 

Hovedfagsprøven består af en bunden opgave, et selvvalgt værk og prima vista-spil. Ansøgere på cembalo skal ikke aflægge prøve i klaver som alment fag.

1. Bundne/selvvalgte opgaver efter instrument:


Blokfløjte

  • samtlige skalaer og treklange i et omfang, der bedst udnytter hele instrumentet
  • en etude fra Frans Brüggen: "5 Etudes for Finger Dexterity"
  • selvvalgt opgave: En sonate fra højbarok af sværhedsgrad som f.eks. G.P. Telemann: Sonate i C dur fra "Der getreue Musikmeister"
  • selvvalgt opgave: Et værk fra nyere tid af sværhedsgrad som f.eks. Hans Martin Linde: Music for a Bird

Cembalo

  • et udvalg fra Pieces de Clavecin - Rameau, Couperin, d'Anglebert, eller lignende
  • et Præludium (med fuga) og en to-stemmig invention af J.S. Bach 
  • ensonate af Scarlatti

2. Tilstillet opgave

En tilstillet opgave sendes til ansøgerens e-mailadresse syv dage før optagelsesprøven

3. Prima vista-spil

Du vil blive præsenteret for et stykke musik, der skal spilles prima vista. 

Hovedfagsprøvens varighed er inkl. votering og stemning 40 min. 

Karaktergivning

Der gives tre særskilte karakterer. Én for hver af ovenstående prøver. Den samlede hovedfagsprøve er kun bestået, hvis du mindst har opnået karakteren 02 i alle prøver. Er hovedfagsprøven bestået, går ansøgeren videre til prøver i almene fag. Disse prøver er ens for samtlige bacheloruddannelser.

Du skal ved prøven fremføre en bunden opgave og et selvvalgt værk. Desuden prøves du i prima vista-spil. Prøvens samlede varighed ca. 20 minutter. 

Blokfløjte (med pæd.)
G. Ph. Telemann Fantasi nr. 2 for soloblokfløjte
(tonearten er c-mol på altfløjte eller a-mol på voiceflute)

Cembalo
J.S. Bach: Allemande og Courente fra Partita c-mol BWV 826

Prøvens varighed maks. 20 minutter (inkl. votering 30 min.)

Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen af to interne censorer. Prøven kan afsluttes med fem minutters samtale om ansøgerens motivation for at søge ind på uddannelsen, overvejelser om karriere m.m.. Samtalen påvirker ikke karakteren, men bruges til gensidig forventningsafstemning om uddannelsen.

For prøven i continuo for akkordinstrumenter er du selv ansvarlig for medvirkende sang og/eller instrumentalsolister.

Der er til uddannelsen et begrænset antal studiepladser. Der vil blive truffet afgørelse om optagelse blandt de bedst kvalificerede ansøgere. Ved bedømmelsen indgår dokumentation for adgangsgivende uddannelse og eventuel erfaring med tidlig musikinstrumenter samt vokalstilfornemmelse. Ansøgere uden decideret uddannelse i tidlig musik opfordres til at vedlægge dokumentation for deres erfaring med tidlig musik. Ved optagelsen tages der endvidere hensyn til det professionelle musiklivs behov.

Du kan vælge følgende consort og tidlig musik-instrumenter på solistniveau:

  • Blokfløjte
  • Cembalo
  • Gambe
  • Barokviolin
  • Barokcello
  • Lut
  • Baroktrompet
  • Traversfløjte

Prøvens forløb, bedømmelse og indhold

Optagelsesprøven består af en hovedfagsprøve, der afvikles i to runder. Hvis du søger uddannelsesretningen solist kunstnerisk udviklingsvirksomhed eller solist med undervisningskompetence (videregående niveau), skal du efterfølgende til en tredjerunde i din valgte uddannelsesretning.

Læs mere om de forskellige uddannelsesretninger og indholdet af prøverne her.

1. rundeVideo

1. runde består af en videoindspilning af 20 minutters varighed, hvor du spiller dit valgte repertoire til 1. runde. Videoindspilningen skal uploades i ansøgningsskemaet.
Du kan finde repertoirekravene nedenfor.

Hvis du består 1. runde, fortsætter du til 2. runde. 
Du får resultatet af 1. runde på mail medio maj.

1. runde bedømmes af to interne censorer og en ekstern censor med bestået/ikke bestået

Krav til videoindspilningen

  • Indspilningen af hele 1. runde skal være one-take. Du må gerne tage en tår vand eller holde en kort pause mellem stykkerne – ligesom hvis du havde været til en fysisk optagelsesprøve.
  • Indspilningen skal være uredigeret.
  • Indspilningen må maksimalt være seks måneder gammel.
  • Vi opfordrer til, at man indspiller værker med akkompagnatør, hvis værket normalt spilles med akkompagnement.

Anbefalinger til videoindspilningen

2. runde – Fysisk på DKDM

2. runde afholdes fysisk på DKDM i perioden medio maj til ultimo juni. Består du 1. runde, bliver du indkaldt til 2. runde.

Du kan finde en oversigtsplan over datoer for 2. runde i slutniningen af marts her på DKDM’s hjemmeside under ”Datoer for optagelsesprøverne”.

I 2. runde skal du fremføre et program af 30 minutters varighed. Du kan finde repertoirekravene nedenfor.

Runden afsluttes med fem minutters samtale om ansøgerens motivation for at søge ind på uddannelsen, overvejelser omkring karriere m.m.. Samtalen påvirker ikke karakteren, men bruges til gensidig forventningsafstemning om uddannelsen.

2. runde bedømmes af to interne censorer og en ekstern censor efter 7-trinsskalaen. 

Særligt om repertoiret for blokfløjte

Repertoiret er selvvalgt, idet dog følgende regler gælder: 

  • Der må ikke være sammenfaldende værker ved de to runder.
  • Der fremføres værker fra mindst to perioder.

Eksempler på repertoirets art og sværhedsgrad: 

  • Hotteterre: Suite i e-mol for altblokfløjte og b.c.
  • K. Badings: Sonate for sopranblokfløjte og cembalo 
  • J. S. Bach: Obligat blokfløjtestemme til Kantate BWV 39, arie nr. 5: Höchster, Was ich habe, eller tilsvarende moderne værk
  • G. Ph. Telemann: Kvartet i d-mol (fra Taffelmusik II, 1733) for altblokfløjte, tværfløjte, obo el. B.c. 
  • G. Ph. Telemann: Fantasi i E-dur for altblokfløjte solo
  • Sammartini: Koncert i F-dur for sopranblokfløjte, strygere og b.c.