Optagelsesprøver for sang

Du kan søge ind på DKDM's sanguddannelse på følgende niveauer:

Uddannelserne under Operaakademiet udbydes i samarbejde med Det Kgl. Teater.

Optagelsesprøven består af følgende dele: 

Hovedfag

Ved udfyldelse af ansøgningsskemaet skal du aflevere en repertoireliste over de valgte værker, som vil blive fremført under optagelsesprøven. Hovedfagsprøven består af disse tre typer prøver:

1. Bundne/selvvalgte opgaver, etuder, skalaer 

  • en arie
  • en tysk lied
  • en sang af en dansk komponist med dansk tekst
  • to opgaver efter ansøgerens eget valg

Værkerne skal synges udenad og have en samlet varighed på 15-20 min.

2. Sekunda vista

Sekunda vista-sang af en lettere vokalkomposition med akkompagnement og tysk tekst. Der gives 40 min. forberedelse til sekunda vista-opgaven. Tysk ordbog må medbringes. 

3. Prima vista

Prima vista-sang af en lettere vokalkomposition med akkompagnement (med eller uden tekst).

Hovedfagsprøven bedømmes af en ekstern og to interne fagcensorer.

Karaktergivning

Der gives tre særskilte karakterer, én i hver af ovenstående prøver. Den samlede hovedfagsprøve er kun bestået, hvis du har mindst opnået karakteren 02 i alle prøver. Er hovedfagsprøven bestået, går ansøgeren videre til prøver i almene fag. Disse prøver er éns for samtlige bacheloruddannelser.

Øvrige hovedfagsprøver for sangere

I forlængelse af sekunda vista-opgaven vil censorerne vurdere, hvorvidt den optagelsessøgende har behov for at erhverve sig i tyskkundskaber inden en eventuel studiestart. Den optagelsessøgende vil modtage besked herom efter den endelige votering. Det anbefales danske ansøgere at erhverve sig tyskkundskaber svarende til C-niveau i gymnasiet.

Optagelsesprøven består af en hovedfagsprøve. Der skal sammen med ansøgningen afleveres et motivationsbrev (maks. ½ side) samt en anbefaling fra en relevant fagperson.

Ansøgeren skal fremføre: 

  • en opera/oratorium-arie
  • et recitativ
  • en sang/romance af en dansk komponist med dansk tekst
  • en lied med tysk, fransk eller engelsk tekst 
  • et moderne værk, der indeholder enten atonalitet, grafiske notationsformer, udvidet vokalteknik eller improvisatoriske elementer

Resten af programmet vælges frit af den optagelsessøgende selv. Programmet skal indeholde opgaver på fire forskellige sprog. 

Prøvens varighed er maks. 20 minutter (inkl. votering 30 min.). 

Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen af to interne censorer. Prøven kan afsluttes med fem minutters samtale om ansøgerens motivation for at søge ind på uddannelsen, overvejelser om karriere m.m.. Samtalen påvirker ikke karakteren, men bruges til gensidig forventningsafstemning om uddannelsen.

Uddannelserne ved Operaakademiet udbydes i samarbejde med Det Kgl. Teater.

Bemærk, at uddannelsen på nuværende tidspunkt kun kan søges af EU/EØS-statsborgere.

Optagelsesprocedure til kandidatuddannelsen
Der afholdes årligt optagelsesprøve til kandidatuddannelsen på Operaakademiet. Optagelsesprøven bedømmes af en censorkomité, bestående af: 

  • Forstanderen ved Operaakademiet.
  • En fagcensor, udpeget blandt deundervisere, der på Det Kongelige Teater er tilknyttet Operaakademiet.
  • En fagcensor, udpeget blandt de undervisere, der på DKDM er tilknyttet Operaakademiet.
  • En eksterne censorer, som er beskikket af Kulturministeriet efter indstilling fra Operaakademirådet.
  • Bisidder, som er beskikket af Kulturministeriet efter indstilling fra Operaakademirådet.

Censorkomitéen indstiller kvalificerede ansøgere til Operaakademirådet. Optagelsen foretages af Det Kongelige Danske Musikkonservatorium på baggrund af Operaakademirådets afgørelse.

Hvis en censor er inhabil i forhold til en ansøger, har censor hverken taletid eller stemmeret i forhold til denne ansøger. Bisidder bliver i forhold til denne ansøger fungerende censor, mens den inhabile censor fungerer som bisidder.

Adgangskrav
Kandidatuddannelsen forudsætter afsluttet musikfaglig bacheloruddannelse eller dokumentation af tilsvarende niveau samt en bestået optagelsesprøve. Afgørelse om optag træffes af konservatoriet/Operaakademietpå baggrund af en konkret bedømmelse af ansøgerens evner og færdigheder, som foretages af konservatoriet/Operaakademiet samt én eller flere eksterne censorer, som er beskikket af Kulturministeriet.

Optagelsestal
Der optages årligt 6 studerende på kandidatuddannelsen og 3 på solistuddannelsen.

Forud for optagelsesprøven modtager ansøgeren indkaldelse med angivelse af tid og sted for prøvens afholdelse, samt orientering om prøvens form og forløb. Umiddelbart efter prøven modtager ansøgeren besked om indstilling. Dog kan endelig besked om optagelse først meddeles efter behandling i Operaakademirådet og på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Klageadgang
Klager over optagelsesprøven behandles i henhold til Kulturministeriets bekendtgørelse.

Bedømmelse
Bedømmelsen baseres på en samlet vurdering af ansøgerens mulighed for efter endt uddannelse at kunne virke som operasanger på højeste kunstneriske niveau.

Operaakademiets ledelse fastlægger vejledende retningslinier for optagelsesproceduren.
Efter 3. runde gives der ved bedømmelsen karakter ud fra 7-trinskalaen.
Ved beslutning om optagelse kan, ud over det begrænsede antal studiepladser, bl.a. også indgå hensyn til fordelingen af stemmetyper, hvilket er afgørende for institutionens funktion. 

Optagelsesprøvens indhold
Optagelsesprøven foregår i 3 runder, hvortil man skal have forberedt 2 arier og 1 større recitativ, 1 sang eller romance på eget modersmål samt en monolog.

  1. Runde – der fremføres 1 arie efter eget valg. Samlet varighed max 4 minutter.
  2. Runde – de resterende opgaver fremføres, inklusive arie, recitativ, sang og monolog. Samlet varighed max 12 minutter.
  3. Der udføres et improvisationsforløb, hvor der arbejdes musikalsk/interpretatorisk med en tilforordnet repetitør og den dramatiske leder på Operaakademiet, og der gennemføres en kort samtale med censorpanelet.

Alle opgaver fremføres udenad.

Optagelsesprøverne afholdes den 17. - 18. februar 2024. Bemærk venligst, at alle ansøgere skal deltage fysisk i optagelsesprøven i København.

Prøvens forløb, bedømmelse og indhold

Optagelsesprøven består af en hovedfagsprøve, der afvikles i to runder. Hvis du søger uddannelsesretningen solist kunstnerisk udviklingsvirksomhed eller solist med undervisningskompetence (videregående niveau), skal du efterfølgende til en tredjerunde i din valgte uddannelsesretning.

Læs mere om de forskellige uddannelsesretninger og indholdet af prøverne her.

1. rundeVideo

1. runde består af en videoindspilning af 20 minutters varighed, hvor du spiller dit valgte repertoire til 1. runde. Videoindspilningen skal uploades i ansøgningsskemaet.
Du kan finde repertoirekravene nedenfor.

Hvis du består 1. runde, fortsætter du til 2. runde. 
Du får resultatet af 1. runde på mail medio maj.

1. runde bedømmes af to interne censorer og en ekstern censor med bestået/ikke bestået

Krav til videoindspilningen

  • Indspilningen af hele 1. runde skal være one-take. Du må gerne tage en tår vand eller holde en kort pause mellem stykkerne – ligesom hvis du havde været til en fysisk optagelsesprøve.
  • Indspilningen skal være uredigeret.
  • Indspilningen må maksimalt være seks måneder gammel.
  • Vi opfordrer til, at man indspiller værker med akkompagnatør, hvis værket normalt spilles med akkompagnement.

Anbefalinger til videoindspilningen

2. runde – Fysisk på DKDM

2. runde afholdes fysisk på DKDM i perioden medio maj til ultimo juni. Består du 1. runde, bliver du indkaldt til 2. runde.

Du kan finde en oversigtsplan over datoer for 2. runde i slutniningen af marts her på DKDM’s hjemmeside under ”Datoer for optagelsesprøverne”.

I 2. runde skal du fremføre et program af 30 minutters varighed. Du kan finde repertoirekravene nedenfor.

Runden afsluttes med fem minutters samtale om ansøgerens motivation for at søge ind på uddannelsen, overvejelser omkring karriere m.m.. Samtalen påvirker ikke karakteren, men bruges til gensidig forventningsafstemning om uddannelsen.

2. runde bedømmes af to interne censorer og en ekstern censor efter 7-trinsskalaen. 

Repertoire

Repertoiret er selvvalgt ud fra følgende kriterier:

  • Værkerne ved de to runder skal tilsammen dække 4 forskellige stilarter (fx lied, arie, recitativ, og romance).
  • I det fremførte repertoire skal indgå 4 forskellige sprog.
  • Mindst et af værkerne skal indeholde enten atonalitet, grafiske notationsformer, udvidet vokalteknik eller improvisatoriske elementer.
  • Mindst et af værkerne (ved prøven udført med klaver) skal være skrevet for sangstemme og orkester/kammerensemble (f.eks. koncertarier af Mozart, orkestersange af Mahler, Strauss, arier fra operaer, passioner eller oratorier).
  • Der må ikke være sammenfaldende værker ved de to runder.

Bemærk, at uddannelsen på nuværende tidspunkt kun kan søges af EU/EØS-statsborgere.

Ansøgning

Frist for indsendelse er 9. oktober 2023. Ansøgning er mulig fra begyndelsen af september.

Ansøgningen skal indeholde:

  • Videooptagelse af to arier
  • Motivationsbrev
  • Anbefaling fra tidligere uddannelsesinstitution eller professionel samarbejdspartner
  • CV (uddannelse samt evt. professionelt virke)
  • Liste på fem arier, repræsenterende minimum to forskellige sprog og to forskellige stilperioder, og en recitativ på italiensk samt en monolog på ansøgerens modersmål, som tænkes medbragt til live-audition.
  • Dokumentation for gennemført kandidatuddannelse inden for klassisk sang

Prøvens forløb, bedømmelse og indhold

Optagelsesprøven består af tre runder.

Et optagelsesudvalg bedømmer præstationen i første runde med ”bestået/ikke bestået”. Hvis du består første runde, indbydes du til anden runde.

Et optagelsesudvalg bedømmer præstationen i anden runde med bestået/ikke bestået. Hvis du består anden runde, fortsætter du til tredje runde.

Optagelsesprøverne finder sted den 24. og 26. november 2023.

Optagelsesprøvens første runde

Optagelsesprøvens første runde består af en bedømmelse af ansøgerens kvalifikationer på baggrund af det indsendte materiale. Første runde bedømmes med bestået/ikke bestået. Bestået vil betyde, at man er gået videre til anden runde.

Optagelsesprøvens anden runde

Der synges et italiensk recitativ samt en selvvalgt arie fra repertoirelisten. Derefter vælger panelet en arie fra repertoirelisten. Endelig fremføres monologen.

Anden runde foregår på en af Det Kongelige Teaters scener. Anden runde bedømmes med bestået/ikke bestået.

Optagelsesprøvens tredje runde

Tredje runde foregår dagen efter anden runde og består af dramatisk improvisation med en instruktør og musikalsk instruktion med en dirigent/repetitør samt en samtale med panelet om forventninger til studiet. Prøven bedømmes med én karakter efter 7-trinsskalaen.