Debut: Revanche med Bach

Violinisten Guro Asheim debuterer 15. maj med værker af Stravinskij, Nordheim, Brahms og Bach
Bachs Violinkoncert i a-mol var grunden til, at Guro Asheim startede med at spille. Den dengang 6-årige pige anskaffede sig noden som det første men blev slemt skuffet, da den viste sig at være for svær til de få toner, hun havde lært… Nu tager Guro Asheim revanche. Så programmet ved hendes debutkoncert onsdag d. 15. maj i Konservatoriets Koncertsal er værket på.

Guro Asheim er født i Norge i 1986. Hun begyndte som 6-årig at spille violin på Stavanger Musikskole og fortsatte hos professor Frantisek Veselka ved Musikkonservatoriet i Stavanger.

I 2005 begyndte hun sine bachelorstudier på Edsbergs Slott, Kungliga Musikhögskolan i Stockholm, hos professor Ulf Wallin. Hun flyttede i 2008 til København, hvor hun har studeret hos professor Serguei Azizian ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. I 2010 tog hun sin kandidateksamen og startede derefter i solistklassen. I 2011/2012 var hun udvekslingsstuderende ved Manhattan School of Music i New York, hvor hun studerede hos Laurie Smukler.

Guro Asheim har deltaget i masterclasses med blandt andre Zakhar Bron, Gerhard Schultz, Mihaela Martin, Sylvia Rosenberg og Midori. Hun har modtaget flere stipendier og priser i alle de skandinaviske lande. Ved siden af sine solistklassestudier er hun en aktiv kammer- og orkestermusiker. Hun har spillet med ensembler som Det Norske Kammerorkester, Risør Festival Strings og DiamantEnsemblet og har været solist med Stavanger Symfoniorkester.

Se program for koncerten her