Droneflyvning over DKDM

I uge 39 vil der være droneflyvning over og omkring Det Kongelige Danske Musikkonservatorium på Rosenørns Allé 22, 2000 Frederiksberg.

Flyvningen er planlagt til den 22. september, men kan på grund af vejret blive flyttet til en anden dag i uge 39.

Optagelserne bliver varetaget af professionelle og certificerede droneoperatører, som har indhentet tilladelse hos Trafikstyrelsen. Der er således tale om en planlagt og myndighedsgodkendt droneflyvning.

Formålet er at optage video til en præsentation af Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Optagelserne vil fokusere på konservatoriets egne bygninger, men omkringliggende bygninger kan forekomme i baggrunden. Personer, der måtte optræde på optagelserne, vil alene indgå som en naturlig del af miljøet og vil ikke være optagelsernes hovedmotiv.

Eventuelle spørgsmål rettes til kommunikationsmedarbejder Silja Kiel Røed, skr@dkdm.dk