Distance Learning

Distance learning (DL) er fjernundervisning, hvor man ikke befinder sig fysisk i samme rum. Distance learning-aktiviteterne på DKDM fungerer både som et globalt læringsrum og som fjernundervisning, der forbinder DKDM med andre musikinstitutioner i Danmark. Med avanceret videokonference-teknologi og dedikeret netværksforbindelse optimeres lys lyd og hastighed. Via distance learning har konservatoriet kontakt med en lang række konservatorier i Europa, USA og Kina.

De studerende på DKDM får med distance learning tilbudt et udvidet antal masterclasses og udbygget deres internationale netværk betydeligt. Ved hjælp af forskellige teknologier er det muligt at afholde instrumentalundervisning, kammermusikinstruktion, forelæsning, fællestimer og i særlige innovative projekter sammenspil med studerende og undervisere fra andre dele af verden. Teknologien giver mulighed for at supplere uddannelserne på konservatoriet og for at nye og flere musikalske møder kan realiseres. Distance learning er et værdifuldt supplement til den konventionelle undervisning.

Hvad er Distance Learning?