3D koncert – Immersive soiréer 2024

Med Gunner Møller Pedersen
Dato
Onsdag den 20. marts 2024
Tid
17.00 — 18.00
Sted
Ny Sal, Rosenørns Allé 22, 1970 Frederiksberg C
Venue
Ny Sal
Entré
Gratis entré

I foråret 2024 inviterer DKDM på 4 immersive soiréer – eftermiddage hvor en række seminarholdere deler deres kunstneriske erfaringer inden for 3D lyd.

Komponisterne Gunner Møller Pedersen (DK) og John Chowning (USA) – begge med lang erfaring i rumlig musik, tonemester Peter Barnow, som deler ud af sin erfaring med at mixe musik i Dolby Atmos samt DKDM-lektor Hans Peter Stubbe Teglbjærg, der introducerer og spiller sine nyeste 3D-værker.

Gunner Møller Pedersen

Komponisten Gunner Møller Pedersen (DK) har gennem en menneskealder arbejdet med rumlig, elektronisk musik. Fra de første flerspors båndoptagere kom frem til den seneste tids digitalisering. Med afsæt i sit lange virke introducerer og spiller han udvalgte rumlige værker tilpasset DKDM’s 3D-lydsystem.

Download aftenens program her

Immersiv lyd

Immersiv lyd, 3D lyd, surround sound ... kært barn har mange navne! I bund og grund er al lyd rumlig: Vi opfatter lyd rumligt, og vi skaber og genskaber både virkelige og virtuelle rum for at give plads til nye kunstneriske impulser.

Området er i vældig udvikling i disse år – både teknologisk og kunstnerisk. Næsten alle musikalske genrer har taget idéen til sig for at udforske de kunstneriske muligheder. DKDM har et immersivt lyd-system, der blandt andet er designet til undervisningen i 3D-lyd for fremtidens tonemestre og komponister.