DKDM Lille Guitardag 2026

Velkommen til lille guitardag for børn og unge, der spiller guitar, samt deres musikskolelærere.
Dato
Lørdag den 14. marts 2026
Tid
10.00 — 16.30
Sted
DKDM
Venue
DKDM
Entré
Gratis adgang med tilmelding

DKDM Guitardag afholdes én gang årligt i foråret – skiftevis Lille Guitardag og Store Guitardag. Her kan du læse mere om Lille Guitardag og Store Guitardag

Vi inviterer elever og undervisere fra sjællandske musik-og kulturskoler til Lille Guitardag, hvor der vil være soloundervisning, ensemblespil og fælles opvarmning og teknik. Dagen afsluttes med en koncert. Alle er velkomne til at deltage, men eleven skal kunne spille polyfoniske stykker, som vil blive spillet i ensemblet. 

Det er muligt at deltage i dagen uden at få soloundervisning. Du vil i stedet skulle lytte til de andre deltagere, der modtager soloundervisning, og så vil du stadig skulle spille med i ensemblet. Der er plads til 18 deltagere, der modtager solotime, samt 22 deltagere som kun deltager i ensemblet.

Du kan også tilmelde dig som musiklærer. Musiklærerne overværer deltagernes soloundervisning og spiller i deres eget lærerensemble.

 

Program for dagen 

10.00-10.30      Velkomst, opvarmning og teknikøvelser

10.30-12.00      Soloundervisning

12.00.12.30       Frokostpause

12.30-14.00      Ensemble for elever og lærere (i hvert sit ensemble)

14.00-15.30      Soloundervisning

15.30-15.45      Pause

15.45-16.30      Snak med studerende fra konservatoriet og afslutningskoncert

 

Det er gratis at deltage i Lille Guitardag, men du skal medbringe din egen madpakke (DKDM serverer ikke frokost). 

Noderne kan ses nederst på siden.