DR Big Band & Cristina Branco

Arrangeret af DR
Dato
Søndag den 22. marts 2026
Tid
20.00 — 22.00
Sted
Konservatoriets Koncertsal, Julius Thomsens Gade 1, 1974 Frederiksberg C
Venue
Konservatoriets Koncertsal
Entré
Billetter i forsalg

OBS: Koncerten er flyttet til Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Koncertsal på Julius Thomsens Gade 1 på Frederiksberg. Dato, tidspunkt og koncertens indhold er uændret.

”Cristina Branco bød på fortættet og eksistentielt nærværende musik. Hun er en fremragende fortolker af fadoens varme, inderlige og tragiske tone.”

Sådan skrev Politiken, da den portugisiske fado-stjerne Cristina Branco sidst besøgte DR Koncerthuset i 2016. Nu vender hun endelig tilbage – med et unikt musikalsk koncept, hvor det bedste fra fadoens og jazzens verdener mødes på scenen.

Fado betyder skæbne, og genren emmer af lidenskab, ligesom fx den argentinske tango og den spanske flamenco. Men hos Cristina Branco er fadoen ikke bare melankolsk og eftertænksom. Den er også fyldt af liv og glæde, og det har bragt hendes musik ud til et enormt publikum verden over.

Med 18 album bag sig har Branco etableret sig som en af de mest personlige fortolkere af fadoens inderlige udtryk. Samtidig trækker hun musikalske tråde til jazzdivaer som Billie Holiday og Ella Fitzgerald, og denne aften møder hun igen DR Big Band til en stærk kombination af netop fado og jazz.

Den portugisiske jazzlegende Mario Laginha har arrangeret aftenens numre og er selv med på scenen som pianist og dirigent.

Arrangør: DR