Instrumenter

Konservatoriet ejer et stort antal instrumenter. Der er mere end 100 flygler og et stort antal klaverer. Der er syv orgler og en række cembaloer.

Konservatoriet har anskaffet et meget omfattende slagtøjsinstrumentarium og et stort udvalg af øvrige instrumenter og teknisk udstyr.

Konservatoriet er begunstiget ved gennem tiderne at have indkøbt eller fået doneret et stort antal instrumenter, som konservatoriets studerende som orkestermusikere og instrumentalister i øvrigt kan låne. Lånene er strengt personlige, og det er en betingelse for at låne instrumenter, at de af den studerende forsikres for deres fulde værdi.

Instrumentsamling

Instrumentsamling på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, stiftet af Franz Marcus.

Tankerne bag instrumentsamlingen  
En af tankerne bag instrumentsamlingen er over for de musikstuderende at sætte fokus på amatørernes betydningen for musiklivet samt tydeliggøre, at amatører udgør en uundværlig del af deres publikum.

Franz Marcus har ud fra denne tanke doneret en Pasquale Ventapane cello fra 1801 og en Sartory cellobue til instrumentsamlingen med ønsket om, at andre vil donere deres værdifulde instrumenter til samlingen ud fra denne tanke.

Det er hans ønske og forventning, at Ventapane-celloen vil hjælpe studerende til at perfektionere deres spil.

Udlån af instrumenterne i samlingen
Instrumenterne i samlingen udlånes for et år ad gangen til en af de bedste studerende i det pågældende instrument.

Udvælgelsen af de studerede sker efter afholdelse af en koncert og efter fælles vurdering foretaget af det pågældende instruments hovedansvarlige faglærer og faggruppelederen.

Franz Marcus
Initiativtageren til instrumentsamlingen, Franz Marcus, organiserede kammermusik i sit hjem i en lille lejlighed i Charlottenlund fra 1947. Talrige musikstuderende og fremtidige professionelle musikere deltog i hjemmets kammermusikaftener og lærte værdien af amatørernes hengivenhed for kammermusik. Senere i livet begyndte Franz Marcus en karriere som semiprofessionel cellist, og samtidig arbejdede han for at holde amatørkammermusikken i live, blandt andet gennem internationale bestræbelser og gennem en egen kammermusikforening i Bryssel.