Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed

En antologi med bidrag fra de videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium har udgivet antologien "Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed - antologi 2016" redigeret af Anne Gry Haugland. Antologien samler en række bidrag fra bidragsydere, der på forskellig vis har beskæftiget sig med kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) i praksis. Herunder bidrag om konkrete KUV-projekter udført ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i Danmark i de seneste år. Antologien giver således et unikt indblik i KUV-arbejdet på tværs af kunstformer og skoler.

Fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium skriver orgelprofessor Bine Bryndorf om "Den genfundne klang og den inspirerende trekant. Komposition, instrument, musiker", mens klaveradjunkt Søren Rastogi bidrager med artiklen "Forming Performing. En undersøgelse af den klassiske musikers øveproces."

Antologien kan købes via Rosendahls Boghandel.