Orgeldag

DKDM Orgeldag er for alle børn og unge der spiller orgel samt deres undervisere.

DKDM Orgeldag

Orgeldagen er for dig, der overvejer at søge ind på konservatoriets organistuddannelse, og som ønsker at få undervisning af en af konservatoriets undervisere samt at få mere at vide om uddannelsen.

Dagen byder blandt andet på solotimer med nogle af konservatoriets undervisere, masterclass samt oplæg og musik fra de studerende. Dagen slutter af med en intern koncert, hvor deltagerne spiller for hinanden. I løbet af dagen vil vi også besøge Konservatoriets Koncertsal og prøve det store koncertorgel. 

DATOER

DKDM Orgeldag afholdes én gang årligt i foråret. Datoerne opdateres løbende her på siden. 

TILMELDING

Det er gratis at deltage til DKDM Orgeldag, men det kræver tilmelding. Hvis der er et arrangement i kalenderen, vil du kunne se det på denne side, og det er også der, du vil kunne tilmelde dig.