'Det magiske som'

KUV
af Søren SchauserEmil Gryesten

Eksperimenter med analogiens rolle i fortolkning


Om projektet

Projektet har pianisten Emil Gryesten og musikhistorikeren Søren Schauser i hovedrollerne. Det undersøger udøvende musikeres brug af analogier, metaforer og ekstramusikalske forestillinger i arbejdet med musikalsk fortolkning. Hvornår fungerer en analogi som en produktiv "oversættelse" af det musikalske sprog? Hvilke billeder og forestillinger hjælper musikeren til at forstå og realisere et værk, og hvilke risikerer at lede fortolkningen på afveje?

Musikere beskriver og lærer ofte musik gennem billeder og sammenligninger. En frase kan opleves som en stemme, en bevægelse, en erindring eller et landskab. Titlen Träumerei kan eksempelvis få en pianist til at spille Schumanns musik så "drømmende" som muligt, men hvad betyder det egentlig? Er der tale om en idyllisk dagdrøm, et nostalgisk minde eller måske et mareridt? Projektet undersøger sådanne spørgsmål gennem kunstnerisk praksis, teoretiske studier og dialog mellem udøver og musikhistoriker.

Gennem eksperimenter, koncertforedrag, publikationer og kunstneriske produktioner undersøger projektet, hvordan analogier og metaforer påvirker fortolkning, indstudering, formidling og musikalsk erkendelse. Samtidig udforsker projektet, hvordan bevidst arbejde med sådanne forestillinger kan åbne nye kunstneriske muligheder og skabe ny viden om musikalsk praksis.

Metode

Projektet bygger på en eksperimenterende kunstnerisk forskningsmetode inspireret af Hans-Jörg Rheinbergers begreb om det eksperimentelle system og Paulo de Assis' videreudvikling af dette inden for artistic research. I stedet for at teste på forhånd fastlagte hypoteser er projektet organiseret som et åbent undersøgelsesrum, hvor nye spørgsmål og erkendelser kan opstå gennem kunstnerisk arbejde.

Et centralt arbejdsredskab har været systematisk afprøvning af skiftende metaforer, analogier, rolleantagelser og performative strategier. Gennem gentagne fortolkninger af det samme værk undersøges, hvordan forskellige forestillinger ændrer den udøvende musikers forhold til musikken og åbner nye kunstneriske muligheder. Projektets dokumentation omfatter lyd- og videooptagelser, logbøger, refleksionsnotater, publikationer og digitale ekspositioner. 

Kunstneriske undersøgelser

Et centralt spor i projektet har været serien 100 Hammerklaversonater, hvor Beethovens monumentale klaversonate op. 106 blev opført og genfortolket gennem et stort antal eksperimenter. Undersøgelsen førte blandt andet til nye perspektiver på Beethovens omdiskuterede metronomangivelse til værkets førstesats. Ved at nærme sig sonaten gennem analogier til ekstremt virtuost repertoire, herunder Ravels Scarbo og Balakirevs Islamey, opstod en ny praktisk plausibilitet i Beethovens angivne tempo og dermed et uventet bidrag til en længerevarende historisk og musikvidenskabelig debat. 

Et andet spor har omhandlet Roland Barthes' begreb om somathemer. Oprindelig blev begrebet undersøgt som en teori om forholdet mellem tegn og krop. Gennem det kunstneriske arbejde udviklede det sig imidlertid til et praktisk fortolkningsredskab, der viste sig anvendeligt både i virtuost repertoire og som strategi til håndtering af nervøsitet og scenisk tilstedeværelse. 

Projektet har også undersøgt analogiske forbindelser mellem forskellige kunstneriske praksisser. Blandt andet blev Franz Liszts operatransskriptioner sat i dialog med Søren Kierkegaards tænkning om Don Juan, pseudonymer og eksistentielle perspektivskift. Disse undersøgelser har ført til en digital eksposition på Research Catalogue om forholdet mellem transskription, identitet og kunstnerisk fortolkning. 

Endelig har projektets metoder fundet direkte anvendelse i Emil Gryestens arbejde med værker af Frédéric Chopin. Erfaringerne fra projektet indgår blandt andet i indspilningen Chopin: Preludes and Sonata No. 2 samt det ledsagende refleksionsessay om kunstneriske analogier og fortolkningspraksis. 

Undervisning og videndeling

Projektet har haft betydning for undervisningen ved DKDM, hvor dets metoder og resultater er blevet integreret i undervisning, workshops og seminarer. Arbejdet med metaforer, analogier og forestillingsbaserede fortolkningsstrategier er blevet afprøvet med studerende inden for både hovedfag, kammermusik og musikhistorie. 

Projektets perspektiver er desuden blevet formidlet internationalt gennem gæsteforelæsninger og workshops ved Royal Conservatoire Antwerp samt gennem deltagelse i forskningsprojekter og konferencer. Metoder udviklet i projektet indgår desuden i det internationale konservatoriepædagogiske forskningsprojekt ConsPed. 

I forlængelse af projektet er Emil Gryesten blevet tilknyttet DocARTES-programmet ved University of Antwerp og Orpheus Institute med ph.d.-projektet Metaphor and the Erotics of Interpretation (2025-2029), hvor flere af projektets centrale problemstillinger videreudvikles i et internationalt forskningsmiljø. 

Formidling

Projektets resultater er blevet præsenteret og diskuteret i en række offentlige koncertforedrag, internationale konferencer, workshops og forskningsmæssige sammenhænge. Blandt de væsentligste præsentationer og formidlingsaktiviteter kan nævnes:

  • Det sublime (DKDM, 23. april 2024) - koncertforedrag om Franz Liszt, Richard Wagner og det sublime som musikalsk og æstetisk kategori.
  • På sangens vinger (DKDM, 19. marts 2025) - koncertforedrag om Schubert, Schumann og Brahms med fokus på forholdet mellem sang, instrumentalmusik og metaforisk forestillingsdannelse.
  • Ånd, forførelse, kødelighed (DKDM FOKU-festival, 3. maj 2025).
  • Somathemes in Beethoven's Hammerklavier Sonata (Doctors in Performance, Helsinki, 4. september 2025).
  • Gæsteforelæsninger og workshops ved Royal Conservatoire Antwerp (16.-17. oktober 2025).
  • Incarnations: Experimental Performances of Beethoven's Late Piano Sonatas (International Beethoven Summit, London, 30. marts 2026).

Perspektiv

Projektet viser, hvordan kunstnerisk udviklingsvirksomhed og kunstnerisk forskning kan bidrage med ny viden til kunstnerisk praksis. Gennem undersøgelser af analogier, metaforer og forestillingers rolle i musikalsk fortolkning har projektet udviklet nye kunstneriske arbejdsformer og fortolkningsperspektiver, som fortsat udfoldes i forskning, undervisning og udøvende musikliv.

Projektets tidsramme

2024-2026.

Projektet udføres med støtte fra Kulturministeriets pulje for Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed.

Foto: Karoline Birk Hoffmann.

Se også