Piano Dreams

Niklas Sivelöv, pianist, komponist og professor på DKDM, og Søren Schauser, ph.d. og lektor i musikhistorie på DKDM har samen skrevet bogen Piano Dreams. Bogen er resultatet af et KUV-projekt med fokus på klaverkoncerten udført i et  samarbejde mellem de to. Niklas Sivelöv har beskrevet alting fra tilrettelæggelse af det perfekte koncertprogram til den rette brug af pedal, og Søren Schauser har behandlet alt fra motivet bag Bartolomeo Cristoforis opfindelse af det moderne klaver til musikkens effekt på lytteren. En går så tæt på som muligt og skriver om tommelfingerens rolle eller tankerne i det sidste sekund inden koncerten. Den anden løfter sig så højt som muligt og skriver om lyden i det tidlige univers eller om forholdet mellem musik og kroppens bevægelser. Piano Dreams, inklusiv en medfølgende cd, er udgivet af DKDM.

Projektet blev afsluttet i 2018.