Træblæserdag
DKDM Træblæserdag
Her er alle træblæsere velkomne – uanset hvor længe man har spillet, og hvilket niveau man spiller på. Dagen er for følgende instrumenter: Saxofon, fløjte, blokfløjte, klarinet, obo og fagot.
På dagen spiller vi i et stort træblæserorkester, og der vil være orkesterstemmer, der passer til alle niveauer.
Ud over det store fællesorkester vil der i løbet af dagen være andre hyggelige aktiviteter som for eksempel en skattejagt rundt i huset, kage og saft – og naturligvis også tid til at spise sin medbragte madpakke.
Vi håber, at deltagernes musiklærere også har lyst til at deltage i dagen og spille med i fællesorkestret.
DATOER
DKDM Træblæserdag afholdes én gang årligt i efteråret. Datoerne opdateres løbende her på siden.
TILMELDING
Det er gratis at deltage i DKDM træblæserdag, men det kræver tilmelding. Hvis der er et arrangement i kalenderen, vil du kunne se det på denne side, og det er også der, du vil kunne tilmelde dig.