fløjte dkdm kvinde

Træblæsere: fløjte, obo, klarinet, fagot, saxofon

Uddannelsen som orkestermusiker

Som træblæser er du en del af orkestergruppen. Du får undervisning i dit instrument og almene fag. Der bliver lagt vægt på både din kunstneriske og instrumentale udvikling, så du er kvalificeret til at blive ansat i et professionelt orkester eller ensemble. Som orkestermusiker deltager du i konservatoriets orkester og ensembler, der spiller under internationale dirigenter. Du vil også modtage auditiontræning med en professionel jury, der forbereder dig til mødet med arbejdslivet. Pædagogiske fag giver også gode forudsætninger for at undervise på mange niveauer.

Miljøet i træblæsergruppen

Træblæsergruppen har Europas bedste uddannelse som erklæret mål. Professor Max Artved leder uddannelsen, som giver optimale muligheder for at udvikle de studerende både som blæsere, men ikke mindst som selvstændigt tænkende kunstnere. Et samarbejdende lærerteam af aktive musikere støtter op om denne udvikling. For træblæserne sættes sund konkurrence og et godt kammeratskab i højsæde. Der er ugentlige fællestimer og tværfaglig undervisning. Samtidig er der et tæt samarbejde med messinggruppen om orkesterstudier og andre projekter.

Ensemblespil på højeste niveau

DKDM's Kammerensemble spiller kammermusik af højeste kvalitet ved højprofilerede koncerter gennem studieåret. Ensemblet sammensættes fra semester til semester af de bedste studerende.

unmute: the wind quintet
"Jeg kan i høj grad bruge mine medstuderende som sparringspartnere. Selvom vi er venner, er vi samtidig konkurrenter, og det kan jeg bruge konstruktivt til at motivere mig selv til at yde mit bedste.”
Nanna Helweg-Larsen, klarinet
"Vi har et godt sammenhold i klarinetklassen og arbejdsmoralen er høj. Vi modtager undervisning på højt niveau fra nogle af de bedste undervisere i Europa.”
Kristian Flagstad, klarinet
DKDM

Uddannelser

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium uddanner musikere, sangere, musikpædagoger, kirkemusikere, komponister og tonemestre til højeste niveau inden for et bredt udvalg af fag og specialer.

et internationalt studiemiljø i unikke omgivelser

DKDM råder over enestående koncertsale, lydstudier og øvelokaler, som danner rammen for din uddannelse.