Klaver

Klaver

Som pianist får du undervisning i dit hovedfag, repetition, kammermusik og akkompagnement. Du får også mere erhvervsorienteret undervisning, der udvikler dine færdigheder i klaversammenspil, prima vista spil, transposition og becifring.

Tværfaglighed er en vigtig del af kammermusikken. I kammermusikundervisningen vil du udvikle dig som akkompagnatør, solist og musiker i mindre ensembler. Du får lejlighed til at spille sammen med både studerende og undervisere fra andre faggrupper. Du kommer også til at udvide dit repertoire indenfor opera og sang i samarbejde med sangerne. 

Klaver med repetition som speciale

Kandidatuddannelsen i klaver med repetition som speciale er for pianister der ønsker at specialisere sig i arbejdet med opera, ved at tilegne sig de særlige kompetencer der knytter sig til dette arbejde.
Som studerende på studieretningen Klaver med repetition som speciale får du undervisning i repetition, recitativ, klaver, direktion, sang, sprog og deklamation, i et samarbejde med Operaakademiet og Det Kgl. Teater.
Undervisningen varetages af konservatoriets lærere og af repetitører med tilknytning til Operaen og operaakademiet.
Alle studerende på Klaver med repetition som speciale tilknyttes en mentor, der er med til at tilrettelægge den enkeltes studieforløb ud fra den studerendes forudsætninger.
Uddannelsen er tilrettelagt således, at du i videst muligt omfang kan hospitere på DKDM og OA i fagene stemmeteori, italiensk, repetition, hovedfaget sang og operahistorie.

Samarbejde med Det Kgl. Teater

Du får som studerende i klaver med repetition adgang til at overvære prøvearbejde mv. på Operaen og lejlighed til at arbejde med studerende og undervisere fra konservatoriets sangfaggruppe, herunder Operaakademiet.
Omfanget og karakteren af muligheder for praktik vil afhænge af den enkeltes forudsætninger, udvikling og praktiske hensyn. 

Muligheder for videre specialisering

Uddannelsen er en selvstændigt afsluttet kandidatuddannelse.
Uddannelsen tager dog også sigte på at forberede dig til evt. videre uddannelse enten i konservatoriets solistklasse inden for kammermusik/akkompagnement eller inden for young artist program som operarepetitør, der er under forberedelse på Operaen med forventet start sept. 2021.
Der vil blive afholdt særskilte optagelsesprøver til disse forløb.

Speciel solistuddannelse

De klaverstuderende har mulighed for at tage en særlig solistuddannelse inden for akkompagnement og kammermusik. Gennem uddannelsens to år specialiserer du dig i to af fagene.

DKDM klaverdage 2021
Samtale klaver
UNMUTE the piano
klaverhænder
Om denne uddannelse

Mere information om denne uddannelse

Undervisere
Spørgsmål om optagelse? Kontakt mig
DKDM

Uddannelser

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium uddanner musikere, sangere, musikpædagoger, kirkemusikere, komponister og tonemestre til højeste niveau inden for et bredt udvalg af fag og specialer.

et internationalt studiemiljø i unikke omgivelser

DKDM råder over enestående koncertsale, lydstudier og øvelokaler, som danner rammen for din uddannelse.