Bedømmelseskriterier
Optagelsesprøven i hovedinstrument består af tre dele:
- Bundet repertoire
- Tilstillet opgave
- Prima vista
Hvert enkelt element bedømmes efter 7-trinsskalaen. For detaljeret beskrivelse af de enkelte karakterer henvises til den gældende bekendtgørelse.
Bundet repertoire
Ved bedømmelsen i det bundne repertoire lægges der vægt på følgende hovedområder:
Musikalsk forståelse
- Stilforståelse i forhold til det valgte repertoire
- Forståelse af egen rolle i relation til akkompagnementet
- Rytmisk præcision og sikkerhed og fraserings-sans
- Harmonisk forståelse
- Intonation
Tekniske færdigheder
- Instrumentbeherskelse, herunder klangkvalitet, egalitet og intonation.
- Artikulation og dynamisk kontrol
Fortolkning og formidling
- Evne til at formidle musikalske intentioner og udtryk
- Personligt udtryk inden for stilistiske rammer
- Hvor relevant ift optagelseskravene: repertoirevalgets afspejling af ansøgers kunstneriske personlighed samt forståelse af egne tekniske og musikalske styrker (og begrænsninger?)
Særligt for tilstillet opgave og prima vista-opgave
Formålet med den tilstillede opgave er give bedømmerne en mulighed for at danne sig et indtryk af hvor langt en ansøger kan komme i sit eget arbejde med at indstudere og opføre et mindre nyt stykke musik/uddrag af et større værk.
Formålet med prima vista opgaven er at give bedømmerne en mulighed for at danne sig et indtryk af ansøgerens evne til at læse og afkode et nyt nodebillede herunder:
- Hurtig aflæsning og realisering af musikalsk materiale.
- Evne til at tage imod instruktion og hjælp i den allerførste fase af indstuderingen af et nyt stykke
Karaktererne afspejler i hvilken grad ansøgeren demonstrerer tilstrækkelige musikalske og tekniske færdigheder til at kunne gennemføre uddannelsen samt en vurdering af ansøgerens potentiale til gennem uddannelsen at kunne opnå et professionelt niveau
Uddannelser
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium uddanner musikere, sangere, musikpædagoger, kirkemusikere, komponister og tonemestre til højeste niveau inden for et bredt udvalg af fag og specialer.
et internationalt studiemiljø i unikke omgivelser
DKDM råder over enestående koncertsale, lydstudier og øvelokaler, som danner rammen for din uddannelse.